Noget om kvinder og hvorfor vi altid prøver at opnå det perfekte....

Her i går morges stod jeg og ventede på bussen på vej i skole. Vejret var kedeligt og gråt, og efter egen udsagn var vejret faktisk mere spændende end mig . Havde lige ligget i sengen i 2 dage inden og stod i halvt arbejdstøj. Ville allerhelst ligge i sengen stadigvæk, og tænke at verden er et ondt sted.
Nå men jeg havde som sagt taget mig sammen og ventede nu på den før omtalte bus. Og mens man så står der og keder sig, køre en bil op ved kantstenen, og ud kommer en tjekket dame og hendes tjekkede barn. Hendes tjekkede mand er inde i deres tjekkede bil, og han køre så videre efter at have sat de andre to af.
Jeg krummer lidt træer, for hun er en gennemført tjekket kvinde i midt 30érne. I de 10 sek. det tager at gå forbi mig, når jeg at tænke...hvorfor er det ikke mig der er tjekket, jeg brude også have sat håret her til morgen, og make-uppen burde der nok også have været lidt af. Min trøje passer ikke vildt til resten, og min regnjakker er ihvertfald ikke tjekket. For vi ved jo godt at regntøj godt nok er praktisk, men tjekket nej vel..Hvem har nogen set et modeshow hvor regntøj indgik i kollektionen. Lige pludeselig er jeg bare den alt for kedlige kassedame, der seriøst trænger til en make-over.
Alt dette og noget mere når altsår at fare igennem hovedet på mig mens hun paserer mig ved stoppestedet. Lige indtil at jeg kan se hun går ned af en rampe og man kan se undersiden af hendes sko, når hun går. Der sidder to nydelige kridhvide prismærker, som hun har glemt at tage af sine nye tjekkede sko.
Et lettelsens suk går igennem mine tanker, "så var du ikke så gennemført perfekt tjekket som jeg først antog, hvor dejligt"
Det var en lillebitte ting, men det fik mig alligevel til at tæmke at jeg nok ikke var så morgengrim alligevel. Og regntøjet ja jeg skulle jo ud og arbejde i en mose senere på dagen, så tjekket tøj var nok ikke lige sagen alligevel.
Og hvorfor sammenligner vi kvinder os så meget med andre, det er der jo tusind svar på. Men det er jo klart, vi bliver jo bombederet med blade og reklamer, der fortæller at sådan en perfekt stue, hår, liv, what ever kan du også få..for det har alle de andre jo også.
Men ved I hvad ingen er perfekte, om det så er et lille prismærke der afslører folk, ja sådan vil det nok altid være selvom modekonsulenter, indretningsarkitekter og des lige prøver at forme det perfekte i drømmene.
Og jeg har det egentlig meget godt med ikke at være perfekt, jeg kan lide mit rod med måde, jeg kan lide morgenener uden make-up, men at holde op med at sammeligne med andre. Ja det sker nok ikke, hvad skulle jeg ellers lave en kedelig grå onsdag ved busstopstedet hvor jeg venter på bussen.