Efterårs jævndøgn, Mabon, før-høstfest... Kært barn har mange navne. I følge mange bøger falder denne hedenske fest ofte d. 21. sept., Men i år er det d. 23. sept. det er jævndøgn. Og hvad er denne dag så er det blot et levn fra vores fortid, som nogle oldtidslevn stadig vælger at fejre..Er der overhoved nogen der fejre den?
Ja,nej og ja det er jo en gammel skik og nej det er ikke oldtidsfund der fejre den. Vi er ganske moderne mennesker der har valgt at leve en livsstil efter gammel tro. Gammel tro måske, men sådan er der nu mange ting der er der stadig holdes i hævd.
Efterårs jævndøgn som jeg vælger at betegne dagen er for mig en dag hvor vi takker for "høsten".
Nu er det jo ikke sådan at jeg er landmand, og går på marken i bedste Morten Korch stil, tygger strå og kigger på svaler. Den høst jeg takker for kan være de ting der er kommet til mig i løbet af sommeren, f.eks. i form af lærdom og venskaber. Det kan være mange ting, det er op til den enkelte person hvordan og hvorfor man nu vælger at fejre dennne dag.
Nu er jeg af den gamle skole, så jeg tyr ofte til gamle skikke. Derfor vælger jeg da også at tyde tegn på mikkelsdag, som først ligger d. 29.sept. Disse to dage er efterhånden smeltet sammen da de ud fra min viden mere eller mindre går ud på det samme.
Mikkelsdag var den dag i middelaldren, hvor man holdte høsttakke fest i kirkerne samt høstgilde i landsbyerne. Som så mange andre "helligdage" ligger de hedenske og kristne dag ofte op af hinanden.
Til høstgildet fik det sidste neg, kaldet "høstkællingen" ærespladsen ved bordet, det sammen gjaldt ofte også den pige der havde bundet neget. Når der blev spillet op til dans, havde mange steder traditionen at pigen og neget trådte den første dans.
Man mente at dagen var afslutningen på sommeren og nu var det igen iorden at tænde lys om aftenene. Nu er det tid til at fordybe sig i hjemmearbejde, b.la. mente man at det bedste uld var mikkels uld.
Så måske er det ikke helt ude i hampen da jeg købte "hendes verden" og så at de allerede havde opskrifter på hvordan man broderer en juledug. Ja det er nok et lidt moderne syn på sagen, men paralellerne til vores aner ligger lige for næsen af os i hverdagen.
Så nu vil jeg hygge mig med en god høst dag, og tænke på hvad jeg kan takke for.
Så glædelig høstfest til jer alle. Bleesed be

Noget om kvinder og hvorfor vi altid prøver at opnå det perfekte....

Her i går morges stod jeg og ventede på bussen på vej i skole. Vejret var kedeligt og gråt, og efter egen udsagn var vejret faktisk mere spændende end mig . Havde lige ligget i sengen i 2 dage inden og stod i halvt arbejdstøj. Ville allerhelst ligge i sengen stadigvæk, og tænke at verden er et ondt sted.
Nå men jeg havde som sagt taget mig sammen og ventede nu på den før omtalte bus. Og mens man så står der og keder sig, køre en bil op ved kantstenen, og ud kommer en tjekket dame og hendes tjekkede barn. Hendes tjekkede mand er inde i deres tjekkede bil, og han køre så videre efter at have sat de andre to af.
Jeg krummer lidt træer, for hun er en gennemført tjekket kvinde i midt 30érne. I de 10 sek. det tager at gå forbi mig, når jeg at tænke...hvorfor er det ikke mig der er tjekket, jeg brude også have sat håret her til morgen, og make-uppen burde der nok også have været lidt af. Min trøje passer ikke vildt til resten, og min regnjakker er ihvertfald ikke tjekket. For vi ved jo godt at regntøj godt nok er praktisk, men tjekket nej vel..Hvem har nogen set et modeshow hvor regntøj indgik i kollektionen. Lige pludeselig er jeg bare den alt for kedlige kassedame, der seriøst trænger til en make-over.
Alt dette og noget mere når altsår at fare igennem hovedet på mig mens hun paserer mig ved stoppestedet. Lige indtil at jeg kan se hun går ned af en rampe og man kan se undersiden af hendes sko, når hun går. Der sidder to nydelige kridhvide prismærker, som hun har glemt at tage af sine nye tjekkede sko.
Et lettelsens suk går igennem mine tanker, "så var du ikke så gennemført perfekt tjekket som jeg først antog, hvor dejligt"
Det var en lillebitte ting, men det fik mig alligevel til at tæmke at jeg nok ikke var så morgengrim alligevel. Og regntøjet ja jeg skulle jo ud og arbejde i en mose senere på dagen, så tjekket tøj var nok ikke lige sagen alligevel.
Og hvorfor sammenligner vi kvinder os så meget med andre, det er der jo tusind svar på. Men det er jo klart, vi bliver jo bombederet med blade og reklamer, der fortæller at sådan en perfekt stue, hår, liv, what ever kan du også få..for det har alle de andre jo også.
Men ved I hvad ingen er perfekte, om det så er et lille prismærke der afslører folk, ja sådan vil det nok altid være selvom modekonsulenter, indretningsarkitekter og des lige prøver at forme det perfekte i drømmene.
Og jeg har det egentlig meget godt med ikke at være perfekt, jeg kan lide mit rod med måde, jeg kan lide morgenener uden make-up, men at holde op med at sammeligne med andre. Ja det sker nok ikke, hvad skulle jeg ellers lave en kedelig grå onsdag ved busstopstedet hvor jeg venter på bussen.

En blog om hvor hurtig en uge går og Steve Irwin.
Ja så er det jo faktisk en uge siden sidst, utroligt hvor tiden går. Man syntes ikke man har lavet noget, men på den anden side. Siden sidste mandag har jeg været i skoven 3 gange, 1 gang på skydebane, spillet sims alt for mange gange, vasket tøj, pudset vinduer, været inde på strøget med kæresten, spist på tyrkisk restaurant, lavet decoupage, været til Roskilde natten med nogle hekse og blevet et år ældre...
Jeg ville egentlig fortælle om i fredag hvor jeg til Roskildenatten med nogle af mine hekse venner, men her til morgen hørte jeg en nyhed som jeg ikke kan lade gå forbi i stilhed i min blog.
Steve Irwin, bedre kendt som "The crocodile hunter" er død, og denne gang er det for real. Jeg troede først ikke på det, fordi for et par år siden gik der et rygte om at han var blevet spist af en krokodille. Men den er god nok, han blevet stukket af en pigrokke under optagelserne til et show.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/kultur/article222082.ece (Det er godt nok Ekstra bladet, men hørte det også i TV2 nyhederne)
Da jeg var yngre tog jeg ham ikke just for noget særligt, men som årene er gået har jeg opbygget en respekt for manden og hans arbejde. Meget kan man sige men han kunne sgu sit kram når det kom til dyr, men i underbevidstheden lå der også at det nok også kunne gå galt en dag.
Så alt i alt syntes jeg at det er en trist nyhed, uanset om man kan lide manden eller ej, må man da respektere hans arbejde med dyrene.